Aktuelt fra marken uge 29, 2025





 

Bladsvampe
De begyndende tidlige angreb af rust ses forsat generelt i dyrkningsområdet, og angrebet er øget siden sidste uge.  
Det anbefales nu at undersøge alle marker for angreb af bladsvampe.
Bekæmpelse bør foretages senest når 5 % af planterne er angrebet. 
 
I monitering af bladsvampe er der observeret begyndende rust især i områderne Vestlolland, Øst- og Midtlolland samt Vestsjælland.
Rust er set i alle de sorter, der deltager i varslingen (Aragon, Davinci, Fabienna KWS, Falster, Langeland, Morgan, Selma KWS). 

Til behandling af rust, og hvor der endnu ikke er set meldug eller Cercospora: Det anbefales at anvende 0,3 l Comet Pro pr. ha, og "gemme" Amistar Gold til de senere behandlinger.  

Der er endnu ikke set meldug og Cercospora i moniteringsmarkerne (meldug er dog set andre steder). Hvis der kan konstateres meldug i marken, anbefales det at behandle med blanding 0,3 l Comet pro + 0,3 l Amistar Gold.

Hvis der kan konstateres Cercospora i marken anbefales behandling med blanding 0,3 l Comet Pro + 0,5 l Proline (Proline er godkendt til mindre anvendelse ved konstaterede angreb af Cercospora).
Se mere om vores generelle anbefaling for bladsvampebekæmpelse ved klik her.

Den ugentlige bladsvampemonitering er nu startet op og kan følges på vores app eller her på hjemmesiden under Bladsvampemonitering i højre kolonne. Opdatering for ny uge sker hver onsdag.

Skadedyr 
Bedefluer

Der ses fortsat minering af 2. generation af bedefluer i varierende angrebsgrad men især i kystnære beliggende marker.  
Hvis der ses ny æglægning med mange æg (små hvide æg) på de yngre roeblade på mere end halvdelen af bladene, og der er begyndende frisk minering, kan det fortsat være aktuelt at udføre en bekæmpelse med 0,2 l Lamdex pr. ha. 

Bladlus og uglelarver
Forekomst af bladlus ses at være overstået. Der ses enkelte larver af gammaugle, men forventes ikke at øges.

HUSK!
Fjerne stokløbere og ukrudtsroer
Bestilling af Carbokalk - under CropConnect eller kontakt Agricenteret