Spørgsmål til kontrakttegning 2025

 

Vi har de sidste par dage og på orienteringsmøderne fået stillet nogle af de samme spørgsmål, som vi gerne vil besvare herunder. Hvis du har andre spørgsmål eller gerne vil have det uddybet nedenstående nærmere, så er du selvfølge altid velkommen til at ringe til os på Agricenterets telefonnummer: 54 88 34 60.

 

1) Hvad gør Nordic Sugar hvis der bliver overtegnet?

Hvis der i kontrakttegningsperioden, der løber fra 17. juli til 2. august 2024, overtegnes vil NS nedjustere efter følgende, i Brancheaftalen aftalte, principper:

Trin 1: Dyrkere der har ønsket et større areal i 2025, end det de havde i 2024 reduceres til det areal de havde i 2024.

Trin 2: Såfremt der er brug for en større reduktion, reduceres alle eksisterende dyrkeres ønske til areal i 2025 med samme procentsats.

De kontrakter, der tidligere er tegnet til kampagnen 2025/26 berøres ikke.

Nordic Sugar og DKS er forpligtet til at reservere et mindre areal til nye dyrkere.

 

2) Kan jeg blive garanteret et antal minimumsleveringer i kampagnen?

Ja, med den nye brancheaftale, er du som dyrker garanteret et antal minimumsleveringer alt efter hvor mange hektar du tegner. Leverancerne fordeles over kampagnen. Dyrkere med mere end 100 ha kontraheret areal, skal have mindst 5 leveringer, og kan få yderligere 1 levering pr 25 ha kontraheret areal. 

Areal (ha) 

Anbefalet antal  
leverancer  

Minimum antal  
leverancer 

0,1-15,0  

15,1-30,0 

30,1-50,0 

50,1-75,0 

75,1-100,0 

Over 100,0 

Anbefalet antal øges med 1 leverance pr påbegyndt 25 ha areal over 100 ha 

Kampagnen deles i 5 perioder. Har en du som dyrkere mere end 5 leverancer, vil flere af dem ligge inden for samme periode. To leverancer defineres som havende mindst én anden dyrkers leverance imellem sig.  

 

3) Hvordan fungerer top-op?

Ønsker du det samme areal eller mere for 2025 som du havde i 2023, vil du få fuld top op for det areal du havde i 2023. Ønsker du et mindre areal end du havde i 2023, vil top-op blive reduceret med det procentvise fald i areal. Top op betales til den leverede roemængde fra 2023.

Roer, der ikke blev leveret til fabrikkerne i kampagnen 2023/24, er ikke berettiget til top-op. Ligeledes vil nye dyrkere ikke være berettiget til top op.

Udbetalingen af Top op sker sidst i september 2024.