Planlægning af leveringsplaner til kampagnen 2025

 

Opdeling af marker
Det var muligt, ved indtegning af roemarkerne, at opdele dem i passende størrelser, hvis de skal leveres af flere omgange. Hvis du opdager, at du ikke har fået delt alle marker, så tag kontakt til Agricenteret, så vi kan få dem delt og de kan komme med i planlægningen. Du er velkommen til at ringe eller sende en mail, på agricenter.danmark@nordicsugar.com
 

Prioritering af leveringsrækkefølgen
Vi har lidt problemer med at få den funktion til at virke i det nye Mine Roemarker, men vi arbejder på en løsning, så du kan få prioriteret dine marker i den rækkefølge, du ønsker at levere dem.

Vi håber på at have en løsning klar i næste uge.

 

Vognmand til kampagnen 2025
I næste uge vil du på CropConnect kunne se hvem der er din vognmand til kampagnen 2025. Du vil også kunne se antallet af leveringer, du har i kampagnen, samt hvilken periode vognmanden vil være til rådighed til besøg i dit område.