Tilpasning af planer i januar

 

Som dyrker, kan du opleve, at der i januar er sket yderligere ændringer i din leveringsplan. Det skyldes at de roer Nakskov ikke har nået at oparbejde skal oparbejdes i Nykøbing. Det vil forlænge kampagnen i Nykøbing - og for dyrkere i hele vores dyrkningsområde.

Problemer med driften i Nakskov henover juledagene har yderligere skubbet til justeringer i planerne.

Med vores nuværende estimater og de udfordringer Nakskov har oplevet henover julen, forventer vi kampagnen vil vare til slutningen af januar eller måske aller først i februar.

Roekulerne ligger heldigvis godt beskyttet under dug og er generelt taget op under gode forhold. Der er derfor grundlag for en god og sikker opbevaring med et minimalt tab.

Vi henviser i den sammenhæng til vores tidligere nyhed om de aftalte tillæg ved sen levering, som viser, at der bliver givet en god kompensation for de sidst leverede roer. Du kan læse nyheden ved at klikke her.