Kampagnedata for uge 40, 2025

 

 

I nedenstående kurver vises pol-% og renheds-% for de sidste fem år. 
Resultater for den første uge 2025 for konventionelle roer vises med rød prik.

 

Ugens gennemsnit:

Tal i parentes er kampagne gennemsnittet.

Uge 40

Renheds-% Pol-%
Nakskov

92,0 (91,8)

17,8 (17,6)
Nykøbing 91,7

17,4

Generelt

Hvis der er meget ukrudt i en mark, så lav roekulen smal, så renselæsseren bedre kan rense ukrudtet fra. En evt. dobbeltrensning skal aftales og afregnes med vognmanden. 

Kommentarer fra Nakskov:
Fabrikken har igennem ugen haft problemer med tilførslen af kalksten, hvilket resulterede i et stop på 16 timer onsdag og grundet stor beholdning af roer, var der reduktioner gennem ugen. På trods af stoppet, blev der oparbejdet ca. 53.000 t.

Roerne er fortsat fine med pæn renhed og relativ høj sukkerprocent.
Der mangler stadig at få det sidste af de fire diffusionstrug med i drift, men forventningen er at det tages i drift midt i uge 41. 


Kommentarer fra Nykøbing: 

Nykøbing Fabrik har færdiggjort den økologiske kampagne, og efter en pause på cirka 6 timer, startede den konventionelle kampagne.

Fabrikken har haft udfordringer med trugene, hvilket har medført en mindre oparbejdning end planlagt. Forhåbningerne er, at problemerne bliver løst i midten af uge 41.

I uge 40 blev der i alt oparbejdet 47.000 t.


Kalkplaner

Det er muligt at se din afhentningsplan for kalk under "Mine opgaver" i CropConnect. Hvis du får leveret kalk med vognmand er det vognmanden, som laver en plan. 

 

Se egne leverancer
Egne leverancer og leveringsplan følges nemt og hurtigt på vores sukkerroe-app, hvor der også vises, om der er fradrag for for dårlig aftopning.
Ligeledes kan leverancer og prøveresultater ses i CropConnect.