God roekvalitet kræver fjernelse af dårlige roer
Roekvaliteten er fortsat fin langt de fleste steder, men på de lokaliteter hvor frosten sidst i november var hård, kan der nu findes dårlige/rådne roer, som er sortfarvede og gennemrådne.
Det drejer sig især om roer ved foden af roekulerne, som ikke har været dækket med Toptex.
Disse dårlige roer er uegnede til sukkerproduktion, og skal frasorteres inden læsning.
Kontrollér derfor dine roekuler inden levering, og når Toptexdugen er fjernet, og sørg for afskrabning eller manuel fjernelse af de fordærvede roer.
Rådne roer vil blive frasorteret i prøvevasken og giver en lavere renhed.