Bladsvampebekæmpelse 2023

Bekæmpelse af bladsvampe er med til at holde roernes blade sunde og friske, så tilvæksten i efterårsmånederne indtil optagning kan være optimal. I ubehandlede roer er der normalt hvert år et stort udbyttetab som følge af angreb af bladsvampe. Derfor er bekæmpelse af bladsvampe i roerne vigtigt at få gennemført. 

Både forsøg og erfaringer gennem flere år viser klart, at bekæmpelse er rentabel med høje merudbytter. Ubehandlet angreb kan medføre op til 20 % udbyttetab:
Forsøg ved NBR i årene 2015-2022 viser, at sukkerudbyttet ved bekæmpelse af bladsvampe kan hæves med mere end 2 tons pr. ha med et nettomerudbytte på ca. 3000 kr. pr. ha. i nettomerudbytte.

Det er vigtigt, at bekæmpelse gennemføres tidligt, allerede ved fund af begyndende angreb, da et etableret angreb er vanskeligt at standse. En alt for tidlig sprøjtning kan dog betyde tab af effekt, da virkningen kan klinge af, inden der er betydeligt angreb af bladsvampe. 

De fire aktuelle bladsvampe meldug, ramularia, bederust og cercospora, som angriber roerne, er beskrevet nederst.

Om bekæmpelse

• Fra sidste halvdel af juli undersøges markerne for angreb af bladsvampe mindst én gang hver uge.
• Bekæmpelse foretages ved begyndende angreb.
• Anvend høj vandmængde, mindst 200 l vand pr. ha. 
• Bedst effekt opnås på saftspændte planter. Undlad derfor bekæmpelse midt på dagen i varmt og solrigt vejr.
• Gentag behandlingen efter ca. 3 - 4 uger for roer, hvor der endnu er mere end 6 uger til optagning - typisk for roer som skal høstes i sidste halvdel af oktober eller senere.
• Ved optagning i november eller senere kan der være behov for en ekstra behandling.
• Behandlingsfristen for Comet Pro er 28 dage og for Amistar Gold/Greteg Star er 35 dage.
• Normalt er behandling ved mindre end 6 uger til optagning ikke lønsomt.

Varsling og registreringsnet
NBR Nordic Beet Research starter de ugentlige bedømmelser for angreb af bladsvampe i dyrkningsområdet midt i juli (uge 29).
De ugentlige registreringer vil kunne følges løbende på vores hjemmeside eller meget nemt og visuelt på vores sukkerroe-app.

Valg af midler 
Med dispensationen til anvendelse af propulse er der nu tre mulige midler til bekæmpelse af bladsvampe. 
I nedenstående tabel er vist mængder og begrænsninger for de tre midler:
.
.

Dispensationen for brug af Propulse SE 250 i sukkerroer giver mulighed for mange kombinationer i behandlingen af bladsvampe i roerne.
Propulse har god virkning mod meldug og kan ved brug være med til at forsinke resistensudviklingen, som der er risiko for ved anvendelse af Comet Pro og Amistar Gold eller det identiske parallelprodukt Greteg Star, som indeholder strobilurin.
Endvidere har de sidste års bladsvampeforsøg vist, at kombinationer af Propulse og Comet Pro og/eller Amistar Gold/Greteg Star har givet de største merudbytter i forsøgene.
Ofte er det bedemeldug kombineret med bederust, der er de først forekommende bladsvampe i roerne. Derfor anbefales en kombination af Propulse, som er stærk mod bedemeldug og Comet Pro, som er stærk mod bederust, i de første sprøjtninger.
Doseringen af Propulse i første sprøjtning er vist i et vist spænd, hvor højeste mængde anbefales ved kraftigt smittetryk af meldug.

Anbefaling:

1. behandling ved forekomst af meldug:
0,3 Comet Pro + 0,3 - 0,5 Propulse

Ved højt smittetryk med meldug kan alternativt anvendes 
0,3 Comet Pro + 5,0 Thiopron (svovl). Anvend min. 300 l vand og omrøring grundet risikoen for udfældning.

1. behandling ved forekomst af rust og ingen meldug: 
0,3 Comet Pro, eller
0,3 Comet Pro + 0,3 - 0,5 Propulse

2. behandling ca. tre uger efter 1. behandling:
0,3 Comet Pro + 0,3 - 0,5 Propulse

3. behandling kan være aktuelt ved sen optagning og høj tilvækst: 
0,5 Amistar Gold/Greteg Star

Sortsforskelle
Der er forskelle mellem de enkelte sorters modtagelighed for bladsvampe. Alle sorter angribes dog af bladsvampe. Se nedenstående skema, som er opgjort efter NBR´s sortsvurderinger i 2022 for meldug, rust, ramularia og cercospora:

 
(Kilde: SukkerroeNyt april 2023, side 15, fra artikel af Anne Lisbet Hansen, NBR). 

Begyndende angreb vil nemmest kunne findes i de mest modtagelige sorter.
 

Beskrivelse af bladsvampene

Meldug

Meldug favoriseres af varmt og tørt vejr med nattedug. Ved forekomst eller begyndende angreb af meldug bør en bekæmpelse straks foretages, da meldug kan udvikle sig epidemisk og hurtigt kan sprede sig til hele marken.
Meldug ses som en hvidgrå filtagtig belægning på bladene.
Meldug kan betyde op til omkring 8-10 % udbyttetab samt forringelse af saftkvalitet.

Bederust

Bederust udvikler sig bedst under kølige forhold med en langsommere udvikling end for meldug. Rust findes normalt i markerne med begyndende angreb fra juli til august måned, med ret langsom spredning og udvikling fra start. Rust ses som små, rødbrune og afsmittende rusthobe på bladoverfladerne. Ved kraftige angreb visner bladene.
Rust kan betyde op til omkring 10-15 % udbyttenedgang samt forringelse af saftkvalitet.

Ramularia

Ramularia fremmes af længerevarende perioder med fugtige forhold og regnfuldt vejr. Ramularia ses som grålige, visne pletter med en rødbrun kant. Pletterne er ca. 4-12 mm i diameter. I begyndelsen er pletterne adskilte, men senere løber de sammen, og får hele bladet til at visne.
Ramularia kan betyde op til omkring 15-20 % udbyttenedgang samt forringelse af saftkvalitet.

Cercospora

Cercospora er et stort problem i Syd- og Midteuropa og har i de senere år spredt sig længere mod nord og forekommer også i Danmark. Varmt og fugtigt vejr fremmer svampens udvikling. Symptomerne minder om ramularia, men pletterne er mindre (ca. 2 - 5 mm) og mere skarpt afgrænsede med en mørk rødbrun kant. Angrebet er meget destruktivt og hele bladpladen visner hurtigt og får en sortbrun farve.
Typisk udbyttetab i Mellemeuropa på 10 - 20 % samt forringelse af saftkvalitet.


Forvekslingsmuligheder
I juli og august måned kan der efter fugtige og blæsende forhold ofte findes roeblade med bakteriel bladplet (pseudomonas syringae). Angrebene skyldes jordbakterier, som under fugtige forhold angriber blade, der er beskadiget af vindslid, kraftig nedbør, radrensning eller anden fysisk skade. Angreb forsvinder igen under mere varme og tørre forhold.
Symptomerne kan forveksles med ramularia eller cercospora. Bakteriel bladplet er oftest i kanten af bladet, eller hvor det er beskadiget. Pletterne er mørke, uregelmæssige og kantede samt på nogle blade ses også gulfarvning af bladnerverne omkring de sorte pletter. 
Der er ingen bekæmpelsesmulighed mod bakteriel bladplet og udsprøjtning af bladsvampemidler har ingen effekt mod denne bakteriesygdom.
 

Blad med angreb af bakteriel bladpletsyge.